Konstruktionsfuger er bevidst anbragte fuger i en betonstruktur, oftest for at tillade bevægelse mellem forskellige betondelene og dermed minimere spændingerne i betonen, der kan føre til revnedannelse. De kan også være nødvendige, hvor der er ophold i støbningen, fx ved enden af en daglig støbning.
Når man taler om nivellering af konstruktionsfuger er det typisk fordi da gulvet er blevet støbt ikke har nivelleret tugtigt eller at gulvet efterfælgende har bevæget sig.
Bevaring af eksisterende fugeplacering: Hvis der allerede er konstruktionsfuger i det eksisterende betongulv, er det vigtigt at overveje at overføre disse fugeplaceringer op igennem den nivellerede beton. Dette er fordi det eksisterende gulv allerede kan bevæge sig langs disse fuger, og hvis ikke de overføres, kan der opstå spændinger i det nye lag, hvilket kan føre til revner.
Forberedelse af eksisterende fuge: Før nivellering skal den eksisterende fuge rengøres og forberedes korrekt. Dette kan indebære fjernelse af løst materiale, støv og eventuelle tidligere fugemasser.
Brug af fugematerialer: Efter nivellering, kan det være nødvendigt at anvende en fleksibel fugemasse i konstruktionsfugen for at tillade bevægelse mellem betonpanelerne. Dette sikrer, at bevægelsen kan finde sted uden at skade selve betonen.
Overvejelse af belastning: I industrielle miljøer kan der være tung trafik, der krydser konstruktionsfugerne. Derfor er det vigtigt at vælge fugematerialer og udføre design, der kan håndtere denne belastning uden at skade fugen.
Tætning af fuge: For at forhindre indtrængen af vand, olie eller kemikalier gennem fuge kan det være nødvendigt at anvende en tætningsmiddel. Tætningsmidler kan også hjælpe med at forhindre støvudvikling og forringelse af fugen over tid.
år man nivellerer et betongulv og arbejder med konstruktionsfuger, er det vigtigt at samarbejde med et erfaren firma. BECOSAN kan rådgive om den bedste fremgangsmåde for det specifikke projekt og miljø.
I betongulve findes der forskellige typer af konstruktionsfuger, hver med specifikke formål. Her er nogle af de mest almindelige typer af konstruktionsfuger, der anvendes i betongulve:
Støbefuger (også kaldet dagsfuger)Opstår når betonstøbningen stoppes og startes igen. Typisk nødvendige på større projekter, hvor det ikke er muligt at støbe hele betonoverfladen i én arbejdsgang. Det er vigtigt at forberede støbefugen ordentligt før fortsættelse af støbningen for at sikre god vedhæftning mellem de to støb.
Bevægelsesfuger (også kaldet dilatationsfuger eller ekspansionsfuger)
Designet til at tillade betonstrukturen at ekspandere og kontrahere med temperaturændringer.
Typisk udstyret med et fleksibelt materiale (f.eks. fugemasse eller en fleksibel fugeplade), der giver plads til bevægelse.
Krympefuger (også kaldet indsnævringsfuger)
Anbringes for at kontrollere, hvor krymperevner skal opstå.
Disse fuger skæres eller formes ind i overfladen af den nystøbte beton, ofte indenfor 12-48 timer efter støbning, afhængig af betonens specifikation og omgivende forhold.
Isoleringsfuger
Bruges til at adskille betonstrukturen fra andre faste strukturer eller objekter, såsom vægge, søjler eller udstyr.
De beskytter betonstrukturen mod belastninger eller bevægelser fra de tilstødende strukturer.
For betongulve i industrianvendelser, især hvor der er tunge maskiner eller belastninger, er det vigtigt, at konstruktionsfugerne designes, placeres og vedligeholdes korrekt. Fejlagtige eller dårligt vedligeholdte konstruktionsfuger kan føre til problemer som revnedannelse, ujævnheder i overfladen eller for tidlig nedbrydning af gulvet.